Det er tid til selvransagelse for Folkekirken.
Av Immanuel Fuglsang, Danmark.
Jeg antager, at en meget stor andel af Herning Folkeblads daglige læsere regelmæssigt deltager i søndagens gudstjeneste. Derfor vil overskriften over dette læserindlæg også være vedkommende for mange mennesker.
Ved gudstjenesten 2. søndag i advent blev der højst sandsynligt mange steder brugt en indledningsbøn (den såkaldte kollektbøn), hvor præsten bl.a. fremsiger disse ord: ”…vi beder dig (Gud), at du ved din Helligånd vil bevare os fast i dit ord i en ret tro, nådigt vogte os for synd og bevare os i nød og fristelser…”.
Dette er ikke tilfældige ord, som vore kirkefædre har formuleret, men de var/er helt sikkert forbundet med kirkens kamp for at blive bevaret som en sand og troværdig kirke, selv om den står i stor nød og fristelser af mange slags.
Der kan derfor med rette stilles dette spørgsmål: ”Hvad er kirkens nød og fristelse nu her i 2011?”. Og der ville givetvis komme mange forskellige svar i den anledning.
Ved den gudstjeneste jeg deltog i, udlagde præsten den foreliggende tekst på en meget enkelt og klar måde. Han fremhævede nogle af de forhold, som Bibelen indeholder tydelige oplysninger om, f. eks. med disse citater fra Romerbrevets første kapitel: ”De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen”. Og videre står der i samme kapitel: ”Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente”.
Her er det vigtigt at understrege, at Romerbrevet er skrevet af en apostel med fuldmagt fra den levende Gud og Skaber. Og det er dermed forpligtende for mennesker til alle tider og på alle steder. Og det var derfor meget klargørende at den pågældende præst også med stor overbevisning og fuld tillid til Bibelen tydeligt ville sige til menigheden, at vi ikke skal lytte til biskopperne, når de tilsidesætter Bibelens meget vigtige og forpligtende udlægning af, hvordan vi mennesker skal leve livet her i denne verden – herunder også når det gælder samliv og ægteskab.
Jeg kan i sagens natur ikke vide om kirkeministeren og biskopperne læser Herning Folkeblad. Men jeg vil gerne slutte mit indlæg med at rette denne appel til jer alle – og det gælder faktisk også provster, præster og menighedsråd: ”Tænk på det store ansvar I har hver på sin plads. I er forpligtede på Bibelen og vor kirkes bekendelse. Også på det anførte område af menneskelivet må I ganske enkelt sige med disse ord fra Gamle Testamente: ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti”. Salme 119, vers 105.
