Tegn i tiden

Et par saker i den siste tid har forundret meg, men de er likevel tegn i tiden på det åndelige området.
FRELSESSPØRSMÅL
En av bispekandidatene til Stavanger bispestol sa til Vårt land 20. mars d.å. at homofili "er et viktig teologisk og etisk emne, men det er ikke et frelsesspørsmål" !
Hva er det da?
Det er heller å vri seg unna en vanskelig sak uten å svare konkret, og slippe å ta offentlig stilling. Når Bibelen sier noe, er det slik. Vi kan ikke tolke oss bort fra noe som er uttalt i Skriften. Homofil praksis er synd, de skal ikke arve Guds rike de som lever i hor. Det må en bispekandidat vite. Og da dreier det seg om frelse.

Det går heller ikke å stille frelsespørsmålet opp mot etikken. Etikken bygger på og går ut fra Bibelen. Når vårt liv går på tvers av den bibelske norm og etikk, er vi ikke lenger frelst. Her må vi være enkle og rett på sak.


Dernest: Et politisk parti - SV - har hatt landsmøte. Det er ikke noe nytt. Til forskjell fra mange teologer og kristne ledere taler de ubegripelig klart. Og det er bra, for da vet vi hvor de står. I VL 10. mars står det tydelig: SV vil styre de kristne organisasjonene og andre private. det gjelder f. eks. barnehager Hvis noen ikke følger deres program, skal de ikke lenger få støtte fra staten!

Hvilke penger taler vi om? Bl. a. skatten fra kristne mennesker i dette landet. Der er ennå over 80% som står i statskirken. Og mange av de vil nok betakke seg for et slikt styre.

Med rette gikk Venstres Odd Einar Dørum ut dagen etter og sa han var rystet av SV-program. Heldigvis fikk de motbør fra alle kanter. Men det alvorlige er at det avslører deres tankegang: Den er verdslig, egoistisk i forhold til partiet og så udemokratisk man tenke kan. Noen få skal bestemme hvordan folk skal være. Vi pleier ikke å tale politikk her, men dette syntes jeg var alvorlig.

Det er tegn i tiden: Guds ord og tanke taper terreng, og mennesketanker overtar. Det er ikke Guds vilje.
ndh.

Eg hadde eit skuldbrev.(song).

Tone: Å, er det vel ikkje ein underleg strid (Sangb. 481), eller Guds altar på jorda er, Sangb. 254.

1. Eg hadde eit skuldbrev som tyngde meg ned, Eg streva og streva men fekk ikkje fred.

Eg ville betala, men synda var stor, Og hjelp fekk eg ikkje på heile vår jord.

2. Då sa eg til Gud; eg skal leva for deg, Så godt som eg kan skal eg gå på din veg.

Så streva eg atter ei tid for min Gud, I arbeid og bøn for å halda hans bud.

3. Og skulda vart større og større i meg, For strevet og bøna bar synder i seg.

Det gjekk ikkje lenger, det fanst ikkje von, Men då fekk eg auga på Jesus Guds son.

4. Ja Frelsaren, han, hadde skulda betalt, Og eg som den skuldige var eg slapp alt.

Kvitteringa fekk eg, den står i Guds ord, Nå er eg den selaste skapning på jord.

(Henta frå: http://Beroa.org, nyhetsbrev).

Parlamentarisme i Bibelen?

En kommentar.
I VL i dag 14/3 er det et sitat av biskop Tor B. Jørgensen. Han sier: "Alt er i endring. Det er viktig at vi ikke blir stående igjen på forrige suppestasjon selv om suppa var god der. Kirken var mot parlamentarismen i 1883. Vi var mot kvinnelig stemmerett."

Jørgensen er kjent for å være nokså fri. Han er med på forandring. Mange ganger er det bra. Samfunnet er ikke en sementkloss. Det er liv.

Kirke og kristendom er likevel ikke sammenlignbart. Der er det noe som er støpt fast. Lære og liv må bygge på Bibelen, nå som på Paulus' tid. Og da spør vi: Står det noe om parlamentarismen i Bibelen? Han Skriften noen føringer for stemmerett?

Selvfølgelig ikke. Derfor blir det veldig galt å bruke slike ting for å fremme nye standpunkter i kirken. La oss argumentere ut fra Bibelen i bibelske spørsmål.
ndh.

Bøker i STOR-skrift !

Mange eldre menneske likar å lesa bøker med litt større skrift enn vanleg. Avisene har ofte lita skift, nokre biblar og NT er uleselege for mange eldre. Nokre (få) kristne bøker er i større skrift, og det er gledeleg.

Så kom eg over eit forlag på nettet som har spesialisert seg på dette. Men dette gjeld berre engelsk litteratur - forkorta RHYW. Det er ikkje berre kristne bøker her, men mest av alle slag, serleg slike som er populære og framme i tida. Dei som kan litt engelsk, kan finna ein del godt her.

Der fann eg så John Bunyan. Han var jo ein kjend prest i England på 1600-talet, sat i fengsel for trua si og skreiv ei lang rekke bøker. Mest kjend er kanskje Ein pilegrims vandring og to-tre andre som er komne på norsk. Men på RHYW finn me pr. dato 25 av hans bøker.

Og kva skrift kan me få (kjøpa) dei i?
Frå 11 punkt som er nokså normalt, og heilt opp til 24 pkt skrift, som og er med feite typer. Det er lett å lesa. Eg har kjøpt ei 16 pkt normal skrift og ei i 16 pkt med feitt skrift - den siste er fin og i dårleg lys!

Og pris? Ei bok som kostar 10 USD i pkt 11, vil kosta 15 USD i pkt. 24, utan vanleg innbinding, men likevel i sterk limbinding. Til større skrifta er, til større vert jo bøkene.

Interesserte kan skriva inn denne adressa: www.readhowyouwant.com og leita på menyane.
Dette berre til orientering.
ndh.

Bibelsyn.

Vi har kopiert en artikkel fra DBI-posten mars '09 om bibelsynet til Dansk Bibel-institut. Den er leseverdig, selv om den er kort og ikke omfatter alle spørsmål.

DBIs bibelsyn

“ Bibelens selvvidnesbyrd er, at den er Guds ord.”

.

Af lektor Torben Kjær

.

I DBIs vedtægter er der en beskrivelse af det bibelsyn, som DBI bygger på. I det følgende vil de enkelte elementer blive forklaret. En mere detaljeret forklaring kan læses på www.dbi.edu – under ”Materialer” - ”DBI udtalelser”. Bibelsynsparagraffen begynder sådan

”DBI bygger sit virke på de bibelske skrifters Kristusvidnesbyrd.”

.

De bibelske skrifter er de enkelte skrifter i Bibelen, og de fortæller om Jesus Kristus. Det gamle Testamente (GT) vidner om ham gennem løfter om ham. Det nye Testamente (NT) vidner om ham ved at fortælle om opfyldelsen af løfterne.

Paragraffen fortsætter med, at DBI bygger sit virke ”på det skriftsyn, Jesus og apostlene havde, og som de bibelske skrifter selv giver udtryk for.”

.

Her formuleres princippet om Bibelens selvvidnesbyrd. Det grundlæggende i DBIs bibelsyn er, hvad Bibelen vidner om sig selv. Det afgørende er derfor, hvordan Jesus og apostlene ser på GT. Bibelsynsparagraffen har 3 underpunkter, der handler om Bibelens selvvidnesbyrd.

.

Punkt 1

Det første punkt lyder: ”Bibelen er Guds ord, givet ved Helligåndens inspiration, fuldt troværdig og urokkelig, helt igennem og uadskilleligt Guds ord og menneskeord.”

Her identificeres Bibelen med Guds ord, og dette bygger på bibelens selvvidnesbyrd. Sætningen ”givet ved Helligåndens inspiration” forklarer, hvorfor Bibelen er Guds

ord. Det er den, fordi forfatterne til de enkelte skrifter har skrevet dem under Helligåndens inspiration. Derfor er Bibelen ”fuldt troværdig og urokkelig”, og med dette mener vi, at Bibelen er sand i alle sine udsagn. Bibelen er altså ikke kun sandfærdig i sin hovedsag

eller i sine vigtigste udsagn, men Bibelen er sand i alle sine udsagn og derfor også sand i sine historiske og geografiske oplysninger. Bibelen er ”helt igennem og uadskilleligt Guds ord og menneskeord”. Bibelen er hundrede procent Guds ord og hundrede procent menneskers ord.

.

Punkt 2

”Bibelen er, sådan som den oprindelig blev givet, uden fejl og selvmodsigelser i alle sine udsagn, når alt forstås, som Helligånden og de bibelske forfattere har ment det.”

Her følger to præciseringer. Den første taler om Bibelen ”som den oprindelig blev givet”. Bibelen er samlet af mange forskellige skrifter, og det er de oprindelige og originale håndskrifter, der er inspireret af Helligånden. De er sandfærdige og troværdige.

Tekstkritikken arbejder med de mange tusinder afskrifter af de bibelske håndskrifter, og vi kan stort set altid fastslå, hvad der er den oprindelige tekst og være sikre på, at vi har Guds ord.

Den anden præcisering er, at bibelsynsparagraffen taler om intention eller en tilsigtet mening. ”Bibelen er … uden fejl og selvmodsigelser i alle sine udsagn, når alt forstås, som Helligånden og de bibelske forfattere har ment det”. Når man taler om en tilsigtet mening, afgrænser man sig imod, at læserne skal lægge deres egne meninger ned over teksten. Teksterne i Bibelen har én mening, og det er forfatterens tilsigtede mening. I denne paragraf afgrænser vi os også fra at læse bibelen som en naturvidenskabelig bog med krav til atematisk nøjagtighed og videnskabelig forklaring. Bibelen skal læses som Guds åbenbaring af frelsen.

.

Punkt 3

”Bibelen er som Guds åbenbaringsord givet os som vejledning til frelse; den er den eneste men også fuldt tilstrækkelige, klare og absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende tro, lære og livsførelse.”

Bibelen kaldes ”Guds åbenbaringsord”, og med det menes der, at Gud har formidlet sine ord til mennesker, og det er sket ved inspiration. Under punkt 3 præciseres fire ting om Bibelens autoritet:

1) Bibelen er den eneste autoritet i alle spørgsmål vedrørende tro, lære og liv.

2) Bibelen er en fuldt tilstrækkelig autoritet, det vil sige, at Bibelen indeholder alt, hvad vi har brug for, når det gælder troen og livet. Det er unødvendigt at supplere med andre autoritative skrifter.

3) Bibelen er en klar autoritet, det vil sige, at den er klar i alt, hva der angår tro og liv. Der kan være sproglige formuleringer og geografiske, historiske og kulturelle oplysninger, der kan være uforståelige for os, fordi vi mangler den nødvendige baggrundsviden, og der er svære vers, som skal læses i lyset af det klare og forståelige. Men Bibelen er klar i alt, hvad der

angår tro og liv.

4) Bibelen er den absolutte autoritet, det vil sige, at Bibelens autoritet ikke bygger på andres

autoritet. I det skitserede bibelsyn er Bibelens selvvidnesbyrd det afgørende element. Vi opererer med Helligåndens ydre og indre vidnesbyrd. Helligåndens ydre vidnesbyrd er Bibelens ord, og Helligåndens indre vidnesbyrd er den tro og vished, som Helligånden skaber

gennem Bibelens ord.

Vores bibelsyn hviler da på disse to: Hvad Bibelen vidner om sig selv (Helligåndens ydre vidnesbyrd) og vores vished om dette (Helligåndens indre vidnesbyrd.)

.

Her er en link til en lengre artikkel om bibelsynet på DBI:

http://www.dbi.edu/Portals/0/Containers/DBI%20udtalelser/Kommentar%20til%20bibelsyn.pdf

Fra muslim til kristen.

Jeg var muslimsk evangelist.

.

En saudi-arabisk kvinne, kalt Aisha, er immanens yngste datter. Både hun og to søstrer ble opplært som evangelister for Islam, skriver bladet Mediemission. Jeg fokuserte på å nå de kristne, for jeg så dem som en fiende av Alah og hans profeter.

.

Men hun mistet troen på Koranen og møtte Jesus som herre og frelser ved å lytte til et kristens TV-program. ”Jeg går gjennom livet helt til døden som en kristen, og det finnes ikke noen kraft i verden som kan ta Kristus fra meg, sier hun.

.

Som muslim planla Aisha å bli venn med de kristne eller ta noen av dem til seg. Av sin far fikk hun høre om en mann som talte mot Islam på TV. Jeg vil motarbeide ham. Derfor tenkte jeg å se litt på hans program og var overbevist om at jeg kunne besvare alle hans påstander.

.

Tv-program

Den første gangen Aisha så programmet ble hun veldig sint. Hun ville drepe mannen som talte. Hun var lenge i tvil om hun ville se flere program, men gjorde det til slutt. Da talte mannen om Koranen og Muhammeds moral.

.

Da jeg så på dette, begynte jeg å tvile på islam. Hun forsøkte å stå imot tvilen, men tvilte desto mer. Hun hadde sett alle program og ventet på at det skulle komme flere.

.

Det rare var at predikanten brukte islams egne bøker som sin kilde. Og han visste mer om islam enn muslimene selv gjør. Og da ble tvilen enda sterkere.

.

Internet

På internet lærte Aisha å kjenne ei jente fra Libanon, og hun begynte å studere kristendom. Faren la merke til at hun ikke lenger fulgte de muslimske ritualene og trodde at datteren hadde overdratt seg en forbannelse. Foreldrene leste nå høyt fra Koranen for å oppheve forbannelsen.

.

- Jeg ble dypt deprimert. En mandag morgen da hun lå i sin seng møtte hun Jesus. Hun tror det var et syn. Aisha begynt å be til Jesus om at han måtte frelse henne. Hun sier den dagen er den lykkeligste i livet hennes. Jeg er nå blitt en kristen evangelist, og jeg vil tjene ham så lenge jeg lever, sier hun.

(Noe forkortet.)

.

(Komm:Dette er ikke et enestående tilfelle der muslimer blir kristne i det skjulte for en tid og virker for Jesus si det stille. Men det er fint å se at det skjer, og at Gud er i stand til å frelse på forskjellige måter. Slike mennesker må vi be for og at de kan få en sterk og trygg grunn for sin tro.)

Gud?- !

Gudsbegrepet
er ikke alltid like klart for folk. Og vi blir forundret mer enn en gang over hva folk tenker om Gud og religion. Noen ganger ser det ut som at religion og kristendom er som å melde seg inn i Saniteten. Det er en forening der de har sitt arbeid og sin interesse - men ikke mer. Det går an å melde seg ut og inn i noe annet.

En norsk prest - Einar Gelius heter han - står nå fram med en ny gud. "For meg er gud kjærlighetens kraft", sier han i til Dagbladet, referert i VL lørdag 14. febr. "Det viktigste er at jeg tror det finnes en god kraft." På spørsmål om han tror på Jesus, og tviler litt på faderen, svarer han ganske flåsete: "For meg betyr ikke det så innmari mye."

Faresignal
Det er et faresignal når folk omdefinerer gudsbegrepet. Og det gjør Gelius. Og han er prest i statskirken og mye brukt som TV-kjendis. Han er til og med foreslått som biskop. Barnelærdommen (og den teologiske lærdom Gelius har fått) sier at Gud er en person. Hedenske religioner taler om kraft.

Bare en person kan gjøre det Gud gjør og har gjort. En kraft kan være så mye og leder ut i subjektivisme. Og Gelius viser det når han sier: For meg betyr... Har han anledning til å omdefinere Gud etter sin egen tanke, har vel alle andre det også? Da får vi en skikkelig polyteisme - et mangfold av guder som ingen avgrensning har.

Men jeg er ganske forundret over at prester kan vingle så mye som enkelte gjør. Man skulle tro at en prest etter 6-7 års studier av bibel og teologi hadde en solid ballast av kunnskap og forståelse. Men nei, han kaster alt over bord og beholder bare det han selv synes om. Da må det gå galt. Det er som å hogge hull i båten og la vannet fosse inn.

Frafallet har ofte det med seg. De tar tak i en setning eller to - og forkaster alt det andre. Da åpnes døren for mye annet.

Forkynnelse og ledelse
Og så tenker jeg: Han er prest og skal lede andre på veien! Hvilken vei vil folket (menigheten) da gå? I Åndens verden er det slik at vi kan ikke lede andre lenger enn vi selv er kommet. Har altså frafallet i vårt land noe å gjøre med tilstanden hos prester og predikanter her på berget?

Da vil kanskje dommen ramme mange av oss. Er vi klare nok - om Gud og Jesus - frelsen og fortapelsen? Tilhørerne blir ofte slik forkynnelsen er. Må Gud se i nåde til oss.
.